Skagen

kr. 275.00kr. 449.00

Hvilken anden by har givet navn til en farve? Skagengul er en velkendt reference i Danmark, når vi taler om den gule tone, som findes på mange huse i Skagen.

Denne lille by på Danmarks nordligste punkt har tiltrukket kunstnere i århundreder, og i dag er den hjemsted for det berømte Skagen Museum, som rummer en fin samling af verdensberømte kunstnere som Anna og Michael Ancher og P.S. Krøyer.

På denne plakat finder du mange af Skagens mest ikoniske huse – og sågar Danmarks første vippefyr med åben brændekurv. Martin Schwartz har sat det side om side med Den tilsandede kirke, hvis tårn endnu rager op over sandet. Skagen Kirke finder du også på plakaten. Den blev oprindeligt bygget af C.F. Hansen, som også tegnede Københavns Domkirke.

Den verdensberømte kunstnerby med de mange badehoteller – Ruths og Brøndums Hotel fx – omgives naturligvis af de karakteristiske jyske klitter.

Beskrivelse

A3: Trykt på Scandia Ivory 170 g

50×70: Trykt på 200 g multiart silk med vandlak